Mere information om tilmelding og afvikling af løbet
Vi har allerede modtaget en masse spørgsmål angående Tour de Storebælt, og vi er meget glade for den store interesse for løbet.
For at hjælpe med at svare på jeres spørgsmål, har vi oprettet en FAQ-side, hvor man kan finde svar på de mest stillende spørgsmål. Vi har ligeledes oprettet en tilmeldingsguide, som går igennem de steps, der vil være, når man tilmelder sig løbet (hvilket man kan fra på torsdag 1. juli kl. 12).
Et par af informationerne kan ses her nedenunder.
Tilmelding som hold/klub
Mange af jer vil gerne køre sammen som et hold, og I kan tilmelde jer så I er sikre på at køre sammen.
Al tilmelding foregår inde på det, der hedder Sportstiming. Her kan jer der ønsker at køre samme distance med samme hastighed tilmelde jer sammen. Du kan enten tilmelde dig et eksisterende hold eller oprette et nyt. Den første fra din gruppe der tilmelder sig kan oprette et hold med et unikt navn via knappen ”Opret Nyt”. Når vedkommende er tilmeldt, kan alle andre fra gruppen søge holdet frem når de vælger ”Tilmeld eksisterende”.
Hvis jeres hold har flere deltagere på samme distance, med samme hastighed, end startgrupperne tillader, deles i op og lægges i startgrupper der følger hinanden.
Billede: Sund & Bælt