Billede: Sund og Bælt

Afholdes 11. juni 2022

Tre uger før Tour de France starter i Danmark, har du mulighed for selv at prøve kræfter med 2. etape af løbet.

Tre forskellige ruter

Du kan vælge at køre 200 km, 100 km eller 25 km. På alle distancer cykler man over Storebæltsbroen.

Alle normale færdselsregler skal overholdes

Det er vigtigt at alle deltagere følger de gængse færdselsregler og eksempelvis stopper for rødt.

Løbet er udsolgt

Alle startnumre er solgt. Det er muligt at skrive sig på venteliste i tilfælde af at det bliver muligt at oprette flere startnumre.

Tour de Storebælt finder sted lørdag d. 11. juni 2022 og giver danske og internationale cykelmotionister muligheden for at cykle hele, eller dele af den rute, der tre uger senere lægger asfalt til 2. etape af Tour de France 2022.

 

Med ambitionen om at være Danmarks største motionscykelløb for alle, tilbydes der tre distancer:

  • 200 km med start i Roskilde
  • 100 km med start i Kalundborg
  • 25 km med start i Korsør

Undervejs på ruten vil der være depoter, hvor du har mulighed for at gøre holdt for at fylde både tanken og vanddunke.

 

Motionsløb med tidstagning
Tour de Storebælt køres som et motionsløb med tidstagning. Vi følger færdselsloven og udviser respekt for de bilister og andre cyklister, vi kommer til at dele vejen med.

 

Tidsrum
Som deltager på 200 km-distancen skal man forvente at starte i Roskilde i tidsrummet 9.00-13.00 og kører over målstregen i Nyborg i tidsrummet 16.30-19.00.

Som deltager på 100 km-distancen skal man forvente at starte i Kalundborg i tidsrummet 11.30-16.00 og over målstregen i Nyborg i tidsrummet 15.30-19.00

Som deltager på 25 km-distancen skal man forvente at starter i Korsør i tidsrummet 15.00-18.00 og over målstregen i Nyborg i tidsrummet 15.30-19.00.

 

Biltrafik over Storebæltsbroen
Under løbet vil Storebæltsbroen have et spor åbent i hver retning, og broen holder således ikke helt lukket for biltrafik på noget tidspunkt.
Grundet de mange deltagere, og især børnefamilier på den sidste del af ruten, vil ruten fra enden af Storebæltsbroen til målstregen i Nyborg være lukket for andet trafik.

 

På cykel over broen
Broen vil være delt op, så der i den ene side kører cykler og i den anden side biler, man vil derfor som cyklist være afskærmet af midterrabatten på selve broen.
Man må som deltager i løbet ikke gøre holdt på Storebæltsbroen.
Når løbet nærmer sig vil det være muligt at tilkøbe transport tilbage til startområderne. Det er ikke muligt at cykle tilbage over broen.

 

Priser

  • 200 km: 995 kr. plus gebyr
  • 100 km: 695 kr. plus gebyr
  • 25 km: 295 kr. plus gebyr

Gebyr: 15 kr. + 0,8 % af ovenstående.

 

Aldersgrænse

• 200 km-rute: 18 år
• 100 km-rute: 15 år
• 25 km-rute: 12 år.

På 25 km ruten: børn i alle aldre er tilladt som passagerer på deres forældres cykel, så længe passagermetoden er lovlig. Dvs. børnesæde, lad på ladcykel eller i cykeltrailer.

 

 

Få svar på flere spørgsmål i vores FAQ
Se tilmeldingsguide

 

Vi vil løbende, op mod løbet, opdatere denne side med yderligere informationer omkring ruter, sikkerhed, tidsskema, praktik m.v.
Vi tager forbehold for ændringer og eventuelle fejloplysninger. 

Ruten - med udgangspunkt i 2. etape af Tour de France

Tour de Storebælt starter i domkirkebyen Roskilde og kører igennem Lejre og Holbæk, inden der skal prøves kræfter med de krævende bakker i Odsherred, hvor den prikkede bjergtrøje tre uger senere skal finde sin første ejermand. Efter stigningerne drejer ruten sydpå, igennem Kalundborg og ned langs Sjællands vestkyst mod Korsør. Herfra går turen over den ikoniske Storebæltsbro, før målstregen krydses i Nyborg.

Der vil dog være små afvigelser fra Tour de France etapen, og billedet af ruten er derfor kun vejledende. Så snart den endelige rute for Tour de Storebælt ligger fast, offentligører vi den her på siden.
Ruterne på henholdsvis 100 km og 25 km tager udgangspunkt i dele af ruten fra Roskilde til Nyborg – og på alle tre ruter kører deltagerne over Storebæltsbroen.

Grafik fra Grand Depart Copenhagen Denmark