Færdiggørelse af hurtig tilmelding

Har du købt startnumre til Tour de Storebælt via ”Hurtig tilmelding”, er det vigtigt at du færdiggør tilmeldingen senest 31. december 2021. Færdiggørelsen foregår i syv trin:

 

Trin 1 – Gå til redigeringssiden

For at komme til redigeringssiden kan du enten følge linket, i den kvittering du har modtaget i forbindelse med købet af startnumre, eller gå til www.sportstiming.dk/edit og indtaste din retselv-kode, som du også kan finde i din kvittering. Kan du ikke finde din kvittering for købet, bedes du sende en mail til info@tourdestorebaelt.dk med dit ordrenummer for at få gensendt din kvittering.

 

Trin 2 – Oversigt over tilmeldinger

På din redigeringsside vises du en oversigt over alle deltagere, der er tilmeldt på den aktuelle ordre. Deltagere der ikke er færdigtilmeldt står som ”Ukendt deltager”. For at færdiggøre tilmeldingen kan du vælge en af de to grønne knapper ”Gennemfør” eller ”Gennemfør (alle)”.

Vælger du ”Gennemfør” kan du kun indtaste data for den specifikke deltager. Vælger du ”Gennemfør (alle)” kan du indtaste data for alle deltagere på ordren på én gang. Så fremt du har info på alle ryttere klar til indtastning opfordrer vi dig til at vælge ”Gennemfør (alle)”.

 

Trin 3 – Log ind, eller opret bruger til Sportstiming

Har du en eksisterende Sportstiming-profil kan du logge ind på denne. Har du ikke kan du enten logge ind med din Facebook-profil via ”Log ind med Facebook” eller oprette en ny profil via ”Opret Profil”.

 

Trin 4 – Vælg Hold og deltager
Hold:
Kører du alene vælger du ”intet”. Er du derimod en del af en gruppe der ønsker at køre samme distance med samme hastighed (familie/firma/klub/vennegruppe el.lign.) kan du enten tilmelde dig et eksisterende hold eller oprette et nyt. Den første fra din gruppe der tilmelder sig kan oprette et hold med et unikt navn via knappen ”Opret Nyt”. Når vedkommende er tilmeldt, kan alle andre fra gruppen søge holdet frem, når de vælger ”Tilmeld eksisterende”.

Deltager: Har du en eksisterende Sportstiming-profil kan du anvende denne. Hvis ikke skal du oprette en ny, og udfylde det påkrævede data.

 

Trin 5 – Vælg hastighed

Når du tilmelder dig, skal du vælge en af de mulige gennemsnitshastigheder, du forventer at køre løbet med. Det er vigtigt at angiver en realistisk gennemsnitshastighed, så du ikke ankommer til Storebæltsbroen før den åbner eller efter den er lukket. Ingen placeres i en startgruppe hvor den forventede starthastighed ankommer til indkørslen på Storebæltsbroen uden for tidsrummet 15.00-19.00.

 

Trin 6 – Vælg T-shirt størrelse

Som deltager i Tour de Storebælt modtager du en gratis Finisher T-shirt. Angiv dit bedste bud på din størrelse. Det er muligt at justere denne senere, i forbindelse med fremsendelse af størrelsesguide.

 

Trin 7 – Godkend

Tryk ”Godkend” ude i højre side, så er rytteren/rytterne færdigtilmeldt, og du modtager en ny kvittering med bekræftelse på dette.

Du tilmelder dig til Tour de Storebælt på Sportstiming

Når du starter tilmeldingen, har du to muligheder:

  • Tilmelding: Vælger du almindelig tilmelding, skal du udfylde alt det nødvendige data på alle tilmeldte med det samme.
  • Hurtig Tilmelding: Vælger du hurtig tilmelding, skal du kun vælge antallet af startnumre til de tre distancer du ønsker at købe, og så kan du udfylde data på deltagerne senere.

For begge typer tilmelding gælder det, at betaling skal falde med det samme, og at tilmeldingen er bindende. Du kan tilmelde et ubegrænset antal deltagere, uanset hvilken af metoderne du benytter. Tilmeldingsprocessen for de to tilmeldingsmetoder uddybes nedenfor.

Almindelig tilmelding

Vælger du ”Tilmelding” skal du udfylde alt data for alle tilmeldte deltagere med det samme. Tilmeldingen foregår i seks trin:


Trin 1 – Vælg distance

Du kan vælge mellem 200 KM, Roskilde – Nyborg, 100 KM, Kalundborg – Nyborg og 25 KM, Korsør – Nyborg


Trin 2 – Vælg hold

Kører du alene vælger du ”intet”.

Er du derimod en del af en gruppe der ønsker at køre samme distance med samme hastighed (familie/firma/klub/vennegruppe el.lign.) kan du enten tilmelde dig et eksisterende hold eller oprette et nyt. Den første fra din gruppe der tilmelder sig kan oprette et hold med et unikt navn via knappen ”Opret Nyt”. Når vedkommende er tilmeldt, kan alle andre fra gruppen søge holdet frem når de vælger ”Tilmeld eksisterende”.

Hvis jeres hold har flere deltagere på samme distance, med samme hastighed, end startgrupperne tillader, deles i op og lægges i startgrupper der følger hinanden.


Trin 3 – Vælg deltager

Har du en eksisterende Sportstiming-profil kan du anvende denne. Hvis ikke skal du oprette en ny, og udfylde det krævede data.

Flere deltagere på samme tilmelding
Ønsker du at tilmelde flere deltagere på samme tilmelding trykker du ”Tilføj endnu en deltager” og gentager trinene 1-3 for de ekstra deltagere.


Trin 4 – Vælg Hastighed

Når du tilmelder dig, skal du vælge en af de mulige gennemsnitshastigheder du forventer at køre løbet med. Det er vigtigt at angiver en realistisk gennemsnitshastighed så du ikke ankommer til Storebæltsbroen før den åbner eller efter den er lukket.

Ingen placeres i en startgruppe hvor den forventede starthastighed ankommer til indkørslen på Storebæltsbroen uden for tidsrummet 15.00-19.00.


Trin 5 – Vælg T-shirt størrelse

Som deltager i Tour de Storebælt modtager du en gratis Finisher T-shirt. Angiv dit bedste bud på din størrelse. Det er muligt at justere denne senere, i forbindelse med fremsendelse af størrelsesguide.


Trin 6 – Betaling

Sådan! Når betalingen er gennemført og du har modtaget en kvittering på mail er du tilmeldt Tour de Storebælt!

Hurtig tilmelding

Vælger du ”Hurtig Tilmelding” kan du vente med at udfylde data på deltagerne til et senere tidspunkt. Du skal blot vide hvor mange startnumre du ønsker at købe til hver distance. Hurtig Tilmelding foregår tre trin:


Trin 1 – Vælg distance

Du kan vælge mellem 200 KM, Roskilde – Nyborg, 100 KM, Kalundborg – Nyborg og 25 KM, Korsør – Nyborg


Trin 2 – Vælg Antal

Du kan vælge et ubegrænset antal startnumre til hver af de tre distancer, såfremt der er ledig kapacitet.


Startnumre til flere distancer

Ønsker du at købe startnumre til flere distancer trykker du ”Tilføj endnu en deltager”. Her kan du gentage Trin 1-2 for en anden distance end den valgte i første omgang.


Trin 3 – Betaling

Sådan! Når betalingen er gennemført og du har modtaget en kvittering på mail har du købt startnumre til Tour de Storebælt


(Trin 4 – Udfyldelse af data)

Det er vigtigt at du, inden Tour de Storebælt, får udfyldt det nødvendige data for alle tilmeldte startnumre.